NYE HOLD - Feel Good Holdtræning
- Det bedste af det bedste -
Feel Good træning er for alle dem,
der gerne vil have det bedre i krop og sind
Feel Good træning er grundtræning af alle kroppens ledfunktioner og muskulatur. Træningen består af bevægekontrol øvelser og nemme stabiliserende øvelser. Det foregår stående, siddende eller liggende på madras. Tempoet er langsomt, så alle kan være med. Øvelserne er tilpasset og genoptræner din fysiske krop. Andre øvelser træner sindet, og vi laver afspænding og udspænding.
Træningen er evidens baseret og bygger på principper indenfor bevægelsesterapi (biomekanisk og neuromuskulær), samt aktivitetstræning og psykomotorisk træning. Der indgår enkelte del elementer fra Qigong, som er med til at styrker muskulaturen, øge mobiliteten og skabe overskud i en travl hverdag.
Træningen er inddelt i moduler, hvor hvert modul har et formål, fx afspænding af krop og sind, styrkelse af kroppens led og muskler, træning af koordination m.m. Vi kommer hele kroppen rundt.
Målet er forbedring af kropsfunktioner, forbedring af vejrtrækningen, bedre stabilitet og større mobilitet i kroppen, og dermed forbedret livskvalitet. Deraf navnet på træningen Feel Good - Det skal føles og mærkes godt i både kroppen og sindet.
Er det noget for dig ?
* Har du været inaktiv eller immobiliseret over længere tid, lider du af en sygdom eller har du oplevet et fysisk traume eller skade på din krop.
Hvis du har en funktionsnedsættelse, elelr en sygdom, der har givet/giver en funktionsnedsættelse
* Hvis du oplever mange bekymringer, nervøsitet og/eller har angst lign. symptomer - så træner vi vejrtrækningen og laver afspændende øvelser
* Hvis du ønsker en bedre kontakt til egen krop (kropsbevidsthed)
* Hvis du ønsker afspænding af krop og sind - og opnå en forbedret ro i dit nervesystem (træning af parasympatikus nervesystemet).
* Gravide er osse meget velkomne på holdet - der vil blive taget hensyn
(Jeg har tidligere undervist gravide før og efter fødsel)
Kommende hold:
Hold 2301: Onsdage kl. 10.00-11.20.
Opstart onsdag d. 11/1-23 til og med onsdag d. 8/2-23 (uge 2-6).
I alt 5 gange á 1 time og 20 min varighed. Kr. 600,-
Hold 2302: Onsdage kl. 15.00-16.20.
Opstart onsdag d. 22/2-23 til og med onsdag d. 19/4-23 (uge 8-16).
I alt 8 gange á 1 time og 20 min varighed. Kr. 960,-
Hold 2303: Onsdage kl. 15.00-16.20.
Opstart onsdag d. 26/4-23 til og med onsdag d. 28/6-23 (uge 17-26).
(Undtagen onsdag d. 24/5-23
I alt 5 gange á 1 time og 20 min varighed. Kr. 960,-
Forundersøgelse: Da træningen varetages af en fysioterapeut, skal der foretages en forundersøgelse, hvor der bla. sættes mål for træningen.
Forundersøgelsen varer ca. 30-45 min og honoraret er kr. 250,-
Ved medlemskab af Danmark er der tilskud til 1. konsultation kr. 133,-
Er du i forvejen klient hos mig, er der ikke behov for en forundersøgelse.
Antal deltagere: 12 pers.
Tilskud: Der er tilskud fra Sygeforsikringen Danmark, da træningen er fysioterapeutisk og hører ind under følgende ydelses numre:
Biomekanisk bevægelsesterapi (1027), Neuromuskulær bevægelsesterapi (1029), Neuromuskulær bevægelsesterapi (1030) og Psykomotorisk træning (1031).
Tilskuddet er max 50% af egenbetalingen, dog max kr. 59,- pr. gang. Og max kr. 600 pr. år.
Påklædning: Løst tøj, medbring gerne tæppe og drikkedunk
Adresse: Træningen foregår i skønne lokaler hos "Godtvedenergi", Nørre Lyndelse Vej 4H, Højby, 5260 Odense. Der er fri parkering.
Tilmelding:
Tilmeld dig ved at sende en mail til klinik@denhvidelotus.dk eller en sms til tlf. 27209066 med navn og tlf.
|